Kan man bygge markante luksus-lejligheder, så de er noget specielt...men ikke skiller sig ud fra naturen? Svaret er ja. På den lille ø Bærøy i et af Norges mest mondæne ferieområder er 59 nybyggede lejligheder nærmest blevet en del af fjeldet, der rejser sig og skuer ud over fjorden.
Sidste del af fase 1 stod klar i sommer, det er den, du ser lige for. 2. fase blev færdig ved årsskiftet, det er den del, der ligger til højre på billedet ved den store kran. Samtlige lejligheder har udsigt ud over fjorden.
Det store byggeri i Lagunen på Gulodden, spidsen af Bærøy, har stået løbende færdigt fra sommeren 2006 og de sidste lejligheder stod endeligt færdige ved årsskiftet,
Betingelsen for at kunne bygge dem har fra starten været, at det var muligt at smelte det store byggeri ind i fjeldet, sådan at den uspolerede natur i det gamle kvartsbrud ikke blev spoleret af turisme.
"Kravet fra kommunen var, at det ikke måtte skille sig ud fra fjeldet med klare farver, og det var en opgave, som stemte meget fint overens med vores opfattelse af, hvordan man skal bygge i naturen," siger arkitekt Odd Steinar Wik fra Heggelund & Koxvold AS arkitekter MNAL i Oslo.

Valget af facademateriale faldt på grå Eter-color-plader i kombination med en mørkere og mere eksklusiv Frontline. På den måde er det lykkes at bruge fibercementens naturlige overflade til at skabe et naturligt samspil med fjeldet og dets mange grålige nuancer.
Samtidig kræver pladerne kun ganske lidt løbende vedligeholdelse, hvilket har været meget vigtigt, da lejlighederne typisk er købt af mennesker, der ikke ønsker at bruge deres ferietid på vedligeholde ferieboligen.

Endelig er det muligt at skabe en facade, der egner sig fremragende til det fugtige klima, ved at bruge den diffusionsåbne fibercement i en ventileret konstruktion. På den måde kan facaden optage fugten - men vigtigere endnu: Afgive den igen, når vejret tillader det. Dermed er facaden så godt som uimodtagelig for fugtgener, råd, svamp og lignende.

Resultatet er et enestående byggeri, hvor der kælet for alle detaljer, så man kan nyde, at man befinder sig i noget ud over det sædvanlige - næsten gemt væk i fjeldet.

Når man bygger i fjeldet, har man en spændende opgave, der blandt andet kræver en speciel sikring af byggeriet.
Du kan læse mere om byggeriet på Bærøy, om sikring af byggeriet og møde entrepenøren med det daglige ansvar i magasinet input. Hvis du ikke allerede har modtaget magasinet, kan du bestille dit personlige eksemplar på www.ivarsson.dk/input

